Gnome Hollow

Gnome Hollow – et botanisk brætspil, hvor haver bliver til magi og små nisser skriver deres egen saga

Når duggen falder stille over urtebedet og månens sølvskær rammer de første karseblade, vågner haverne i Gnome Hollow til live. Her, mellem rosenranker og lavendelduft, bor nisserne – ikke de rødklædte julefigurer, men ægte, gnavne, nysgerrige og uendeligt kreative haverådgivere, der dyrker drømme lige så ivrigt som de dyrker tomater. I dette strategiske familiespil for to til fire spillere folder en typisk aften sig ud på omkring 60 til 90 minutter, hvor børn fra ti år og voksne med hang til hygge og hovedbrud samles om et bord, der langsomt forvandles til et farverigt miniatyrlandskab af bede, bier, svampe og hemmelige stier.

Komponenterne i Gnome Hollow er ikke blot flotte at se på – de er en invitation til at røre ved spillet. De 120+ træbrikker i forskellige træsorter ligger tungt og behageligt i hånden, når du flytter din personlige nisse rundt mellem de modulære havekort, der hver især viser en ny lille plet af verden: måske en kroget æblelund, måske en lavendelmark, hvor bierne summer i sirlige mønstre. De små glaskugler, der fungerer som vanddråber, klikker diskret mod brættet, når du forsyner dine planter, mens de håndtegnede kort med vilde urter og fortryllede svampe folder sig ud som miniaturebøger fyldt med nordisk mytologi og underskovs-humor. Selv terningerne – udformet som bitte små træfrø – føles som noget, man kunne finde i en nisses forklædelomme. Alt sammen bidrager til en taktil oplevelse, der får selv erfarne spillere til at glemme tiden og i stedet dvæle ved det næste træk, som var det et nyt frø, der skal sås.

Hvad der adskiller Gnome Hollow fra andre worker-placement- og tile-laying-spil er den måde, hvorpå økologi og økonomi smelter sammen. Hver spiller styrer en lille klan af nisser, der konkurrerer om at skabe den mest harmoniske have, men harmoni opnås ikke blot ved at fylde flest felter. Planterne har brug for præcis den rette mængde sol, skygge og vand, og de påvirker hinandens vækst gennem et levende nabolagssystem, hvor lavendel beskytter gulerødder mod skadedyr, mens brombærskoven langsomt sniger sig ind over stierne og lukker af for nye bede. Samtidig skal du balancere din tidslinje: jo længere en plante står, desto større høst, men risikerer du at vente, kan en modstander snuppe den fortryllede regnvejrskort lige for næsen af dig og sende tørke over dine bede.

En typisk runde begynder stille. Du lægger måske et lille karsebed ved siden af din eksisterende timian for at skabe en krydderiklynge, der giver ekstra point i slutscoringen. Din nabo vælger i stedet at sende sin nisse på opdagelse i skoven, hvor hun håber at finde en glimtende svamp, der kan forvandles til en magisk lampe og dermed give en ekstra aktion senere. Men så opdager du, at hvis du flytter din bi-bonde frem på den fælles sti, kan du bestøve både din og din modstanders salvie – hvilket giver dig en bonus, men også hjælper hende. Gør du det? Eller holder du igen og satser på, at hun senere planter noget, du kan drage nytte af? Denne konstante afvejning mellem kortsigtet gevinst og langsigtet økosystem skaber en spænding, der føles mere som havearbejde end som hård konkurrence, selvom pointene tæller lige så nådesløst som i ethvert eurogame.

Scenarierne varierer fra gang til gang. I en familieudgave kan børnene glæde sig over at se deres første solsikke skyde op og næsten røre loftet, mens far spekulerer på, om han tør overlade sin kæmpegræskar til endnu en runde for at få maksimale point. I en mere strategisk gruppe kan en erfaren spiller lægge en kæde af svampe, der langsomt lukker af for de andres nisser, mens hun selv akkumulerer vanddråber til en sidste, voldsom høst. Og i den avancerede solospilvariant, der følger med i æsken, skal du dyste mod “Den Gamle Have”, et slags puslespil, hvor brættet selv vokser og skrumper, som om det havde sin egen vilje. Her handler det ikke længere om at vinde over andre, men om at forstå naturens cyklus og nå et skjult mål, før månen står op for syvende gang.

Bag kulisserne har designeren, Larry Bogucki, trukket på både botaniske haver og nordisk folklore. Navnet “hollow” henviser til de små, lavtliggende lysninger, hvor nisserne ifølge gammel overtro samles om natten for at bytte frø og fortælle historier. Dette kommer til udtryk i de små “gnome tales”-kort, der dukker op midt i spillet og giver midlertidige regler: måske får alle bier dobbelt flyvehastighed denne runde, eller også må du plante i en ellers ufrugtbar skovbund. Det er en elegant måde at bryde gentagelser på og sikre, at ingen to spil føles ens.

For den danske familie, der leder efter et alternativ til klassikerne på hylden, tilbyder Gnome Hollow en sjælden kombination af tilgængelighed og dybde. Reglerne forklares på fem minutter takket være det visuelle ikonsystem, men efter ti spil opdager du stadig nye synergier mellem planter og nye måder at blokere eller hjælpe hinanden på. Det er et spil, der taler lige så meget til den tiårige, der elsker at bygge noget smukt, som til den voksne, der nyder at optimere hver eneste vanddråbe. Og når spillet er slut, står brættet tilbage som et lille kunstværk: en have, der aldrig har eksisteret, men som alligevel føles mere ægte end mange rigtige bede.

Så når du næste gang står i butikken og overvejer, hvilket familiespil der skal følge med hjem, så spørg dig selv: vil du bare vinde, eller vil du dyrke noget, der vokser i hukommelsen længe efter, at terningerne er lagt tilbage i æsken? Gnome Hollow venter i skyggen af brombærrene, klar til at byde dig velkommen i en have, hvor hvert frø er en historie, og hver historie er et minde, der spirer.