Gnome Kingdom – et fortryllende familiespil, hvor havefolket bygger deres eget lille rige af træ, sten og magi
Når duggen falder over køkkenhaven, og månens sølvskær rammer de røde ribsbuske, vågner de små folk. I Gnome Kingdom træder spillerne ind i en verden, hvor hver bordplade forvandles til et mylder af skjulte tunneller, glitrende svampehuler og knitrende bålpladser. Det er et familiespil, der balancerer mellem hyggelig stemning og taktisk dybde, og som på én gang appellerer til børn på ti år og voksne, der elsker at optimere hver en ressource. Forestil dig en blanding af Carcassonne’s flisebyggeri, Splendors lette motor og Ticket to Rides venlige konkurrence – bare pakket ind i en fortælling om nisser, der graver guld og planter magiske frø.
Spillet er skabt til to til fire spillere, og en runde varer typisk mellem 45 og 60 minutter, afhængigt af hvor grundigt man diskuterer, hvem der egentlig ejer den kobberfarvede nøglesten. Selvom reglerne kan forklares på ti minutter, folder der sig hurtigt flere lag af beslutninger, der gør Gnome Kingdom til et spil, man tager frem igen og igen – både en tirsdag aften med børnene og til voksenhygge med et glas rødvin.
Åbn den lille æske, og du mødes først af de tykke, matlakerede fliser, der forestiller skovbunden set ovenfra. Hver flise er delt i fire felter: muld, sten, vand eller rod, og når de lægges kant mod kant, opstår et landskab, der aldrig bliver det samme to gange. Oven på fliserne placeres de buttede træfigurer: nisser i fire farver, små træskærmende svampehuse, miniaturehøtyve og glimtende ædelstensmarkører. Komponenterne er så taktilt tilfredsstillende, at selv den voksne, der ellers sværger til eurospil, får lyst til at røre ved den lille ravfarvede ravn, der fungerer som første-spiller-markør. Alt ligger i en indsats af genbrugspap, hvor hver rum har silikonekanter, så intet rasler rundt – en detalje, der viser, at udviklerne har tænkt på bordet i sommerhuset, hvor bilerne kører forbi udenfor.
Selve spilmotoren drejer sig om at samle ressourcer – træ, sten, svampe og magi – og bruge dem til at bygge bygninger i dit eget lille gnome-district, som gradvist vokser ud fra din startflise. Hver bygning giver enten øjeblikkelige point, løbende bonusser eller særlige evner, der bryder reglerne på kreative måder. Det er her, Gnome Kingdom skiller sig ud fra mange andre familiespil: du skal ikke blot tænke på, hvad du bygger, men også hvor du bygger det. En svampefarm placeret ved siden af en stenmine giver eksempelvis mulighed for at konvertere sten til svampe i efterfølgende ture, mens et magisk tårn ved en vandkilde gør det muligt at flytte en modstanders nisse en enkelt plads – en handling, der kan spolere en ellers veltilrettelagt kæde af bonusser.
En typisk spilsession starter roligt. De første par ture handler om at udforske landskabet og sikre sig de basale ressourcer. Børnene samler glade træstammer, mens de voksne allerede nu spejder efter de sjældne krystalkløfter, der giver dobbelt op på magi. Efter fem minutter begynder bordet at ligne en levende have: her ligger en lille bro over en bæk, der forbinder to høje træstubbe, og dér rejser en modstanders nisse sig triumferende på toppen af en bakke af sten. Så, næsten uden at nogen opdager det, skifter tempoet. En spiller lægger en flise, der skaber en lukket hule, og aktiverer dermed en kædereaktion: tre point for hulen, to point for hver tilstødende svampemark og en ekstra trækort, der giver adgang til den magiske portal. Pludselig er der kun fem minutter tilbage, og alle prøver at få lagt den sidste nisse på den gyldne græsplæne, der giver klatten af point, der afgør det hele.
Det er i disse slutfaser, at Gnome Kingdom viser sin styrke. Spillet har ingen direkte konflikt – du kan ikke angribe en anden spillers bygning – men du kan blokere, omdirigere eller købe den bygning, som din nabo havde udset sig. Det skaber en blid men mærkbar spænding, hvor selv otteårige Matilde lærer at tænke to ture frem. Samtidig er der plads til de lange, strategiske træk: skal du satse på at bygge mange små hytter for løbende point, eller skal du spare op til det kæmpestore krystalpalads, der først udløser point til sidst, men til gengæld giver en evne, der lader dig trække to ekstra kort hver runde?
Et eksempel fra en sen eftermiddag i en københavnsk lejlighed illustrerer det fint. Far har stablet en række stenminer langs kanten af bordet og regner med at lukke spillet med en kæde på 20 point. Mor har derimod sneget sig til at kontrollere vandforsyningen og kan nu konvertere vand til enhver ressource, hvilket gør hendes små svampehuse langt mere fleksible. Deres datter, Alma, har bygget et tårn af magi og flytter nu rundt på sin ravn for at blokere for far’s sidste mine. I det sidste træk opdager far, at han mangler præcis én sten for at fuldføre sin kæde. Han har dog en nisse på en flise, der grænser op til mors vandhul. Mor smiler, lægger en flise, der lukker hulen, og giver Alma de sidste point. Far sukker, men er alligevel den første til at råbe “en gang til!”.
Det er netop denne balance mellem tilgængelighed og dybde, der gør Gnome Kingdom til et af de mest spændende nye familiespil på det danske marked. Det kræver ingen lang opsætning, reglerne forklares visuelt via ikoner på byggekortene, og selvom tilfældigheden spiller ind gennem flise- og korttræk, er det tydeligt, at den dygtige spiller vinder oftere. Samtidig er temaet så charmerende, at selv den mest garvede strateg kan finde glæde i at flytte en lille nisse rundt på en flise, der dufter af gran og muld.
For forældre, der leder efter et spil, der kan samle generationerne, er Gnome Kingdom et oplagt valg. Det er kort nok til at holde børnenes opmærksomhed, men rig nok på taktiske valg til at engagere voksne. For par, der gerne vil have noget på hylden, der kan tages frem på en halv time, er det en perfekt blanding af hygge og hjernegymnastik. Og for brætspilsentusiasten, der har spillet tusind eurospil, er det en frisk påmindelse om, at enkle mekanikker kan skabe overraskende dybde, når de er sat sammen med omhu.
Så når duggen falder næste gang, og månen kaster sit blå skær over vindueskarmen, kan I trække Gnome Kingdom frem. Læg de første fliser, hør børnene fnise over den buttede nisse, der vælter en sten, og mærk, hvordan køkkenbordet forvandles til et lille, hemmeligt rige, hvor træ bliver til guld, og svampe synger i måneskinnet. Det er magi, der kan pakkes ned i en æske – men som sjældent bliver lagt tilbage på hylden lige med det samme.



