River Valley Glassworks

River Valley Glassworks – et stemningsfuldt strategispil, hvor glasblæsning, flodhandel og landsbyudvikling smelter sammen i ét betagende brætspil

Når duggen falder over den lille dal, og den første solstråle rammer de håndblæste glasruder i de gamle værksteder, vågner River Valley Glassworks til live. Her, mellem rislende vandløb og tætte skove, står du i spidsen for en slægtsglaspusterfamilie, der gennem fire årstider skal omdanne sand, soda og ask til glaskunst i verdensklasse. Spillet er et mellemtungt eurogame med worker-placement, resource management og et strejf af engine-building, men det bærer sin kompleksitet med en sådan lethed, at selv nybegyndere hurtigt føler sig hjemme i dalens dampende ovne og summende markedspladser.

Til en aften ved spisebordet samles to til fire spillere i alderen fra cirka fjorten år og opefter. En fuld sæson – svarende til én komplet spilrunde – tager typisk halvanden til to timer, men tiden forsvinder i takt med, at floden bringer friske forsyninger, og ovnene gløder klar til nye forsøg på at skabe det perfekte glas. Stemningen er afslappet, næsten meditativ, mens man planlægger næste træk, men under overfladen lurer konstant den spænding, der opstår, når to spillere vil bruge den samme specialiserede håndværker, eller når den sidste båd med sjældne farvepigmenter lægger til kaj.

Komponenterne i River Valley Glassworks er med til at fortælle historien. Hver spiller modtager et personligt spillebræt formet som et lille værksted med udskæringer til glasovne, hylder og et kar, hvor de halvfærdige glasstykker hviler. Glasstykkerne selv er udført i gennemsigtig resin med let bølgede overflader, så de fanger lyset på samme måde som rigtigt glas. Ressourcekuberne – sand, soda, trækul og farvepigmenter – ligger tungt i hånden og giver en taktil fornemmelse af råstof og værdi. Floden, der bugter sig tværs over hovedbrættet, er et smalt bånd af blåt filt, hvor små træbåde med metalbeslag glider frem, når de lastes med varer. Selv pengesedlerne er trykt på tykt, mat papir med en let ru overflade, så de føles som gamle håndværkerlønsedler. Alt sammen bidrager til en følelse af autenticitet, der får spillerne til at læne sig ind over bordet og tale i halvhviskede stemmer, som var de bange for at forstyrre glasmesteren i det næste værksted.

Det centrale gameplay drejer sig om at udnytte dalens begrænsede ressourcer og håndværkere bedst muligt. Hver runde starter med, at floden bringer nye varer: måske en sending soda fra opstrøms, måske en kasse med koboltblåt pigment fra fjerne kystbyer. Spillerne placerer herefter deres arbejdere – op til fem træmeeples, der gradvist opgraderes til mere specialiserede håndværkere – på forskellige lokationer. Den lokale skov hugger trækul, minerne graver silica, og farvehandleren blander pigmenter, men kun hvis du når der først. Samtidig skal du beslutte, om en af dine folk skal blive i værkstedet for at fyre op i ovnen, så du kan smelte glas, eller om du hellere vil sende dem til markedet for at sælge færdige glasvarer til de handlende.

Det unikke ved River Valley Glassworks ligger i den måde, hvorpå glasblæsningen simuleres. Hver glasvare har et bestemt “opskriftskort” med ikoner for sand, soda og eventuelle farver. Men før du kan fremstille varen, skal du have opvarmet ovnen til den rette temperatur. Det gør du ved at brænde trækul, men jo længere ovnen holdes varm, jo dyrere bliver det. Til gengæld kan du så producere flere varer i samme omgang, hvilket skaber en lækker risiko-belønning-afvejning. Når glasset endelig er smeltet, skal det formes. Her trækker du diskret et antal glasstykker fra en lille pose – nogle er perfekte, andre har små luftbobler eller skævheder. Du kan vælge at sælge de skæve varer billigt på det lokale marked eller bruge ekstra tid og pigment på at slibe dem til perfektion og dermed opnå en langt højere pris hos de fine købmænd i fjerntliggende byer.

En typisk spilsession folder sig ud som en stille kaplægning mod tiden og mod hinanden. Forestil dig, at det er tidlig forår, og du har netop opgraderet din ovn, så den kan holde på varmen i to ekstra runder. Du beslutter dig for at satse stort: du sender to arbejdere til minerne for at hente ekstra silica, mens en tredje løber ned til floden for at sikre sig det kostbare koboltblå pigment. Din fjerde arbejder bliver hjemme og fyrer op under ovnen. Mens de andre spillere koncentrerer sig om at købe trækul og sælge simple drikkeglas, har du nu mulighed for at producere en samling dybblå vaser, der kan indbringe kassen ved sommermarkedet. Men så opdager du, at modspilleren til højre har sendt sin bedste glasmester til farvehandleren og dermed snupper det sidste koboltblåt. Du må improvisere: måske blander du i stedet et grønt farvestof af kobber og ler, og håber at den mere jordnære tone falder i smag hos de lokale bryggerier, der bestiller krus til deres nye øl.

Efterhånden som årstiderne skifter, åbner nye muligheder sig. Om sommeren kommer handelsfolk fra fjerne lande og efterspørger glas med indflettet sølvtråd. Om efteråret afholder landsbyen en glasfestival, hvor du kan vinde ære og ekstra omdømme, hvis du viser de smukkeste stykker frem. Og om vinteren må du passe på, at ovnen ikke køler for hurtigt ned, for kulden udenfor gør trækullet dyrere. Hver sæson bringer altså nye dilemmaer, og det er sjældent, at to spil forløber ens. Kombinationen af synlige ressourcer og skjulte glas-træk skaber en behagelig uforudsigelighed, hvor selv den mest omhyggelige plan kan blive udfordret af et uventet dårligt glasstykke eller en modspiller, der pludselig ændrer strategi.

For den strategisk tænkende spiller ligger nydelsen i at finde de små effektivitetsgevinster, der over fire årstider akkumulerer til en sejr. Måske opdager du, at det kan betale sig at specialisere sig i grønt glas, fordi kobbergruven ligger tæt på din boplads, og dermed spare transportomkostninger. Eller måske satser du på at blive dalens bedste farvehandler, så du kan sælge pigmenter til de andre spillere og tjene penge uden selv at producere glas. For den mere tilbagelænede spiller er der glæde i blot at se landsbyen vokse, mens små glasbutikker skyder op langs floden, og du langsomt fylder dit personlige værksted med farverige glasfade, lanterner og ornamenter. Uanset tilgang føles det som om River Valley Glassworks respekterer din tid: der er ingen dødtid, for selv når det ikke er din tur, følger du spændt med i, hvilke ressourcer der bliver taget, og hvilke glasvarer der bliver lagt på markedet.

Spillet slutter, når det sidste efterårsblad falder, og dalens borgmester gør regnskabet op. Sejrspoint kommer fra solgte glasvarer, opgraderede værksteder, opnåede handelskontrakter og den ære, du har tiltrukket dig gennem særligt smukke kreationer. Men selv om tællingen af point markerer en vinder, føles det sjældent som et nederlag at komme på andenpladsen. For i løbet af spillet har du bygget noget håndgribeligt: en lille, glitrende dal, hvor floden stadig risler, og hvor glasovnene står klar til næste års produktion. Og når brikkerne pakkes sammen, sidder du tilbage med en fornemmelse af at have været en del af noget større – en kort, men intens sæson som glasmester i River Valley Glassworks.