Dungeon Fighter Collector’s Edition

Dungeon Fighter Collector’s Edition – det ultimative fælleskabsbrætspil, hvor terningekast bliver til fysisk kampsport på spillebordet

Når man åbner den tunge, folieindpakkede æske til Dungeon Fighter Collector’s Edition, er det som at træde ind i en kælder under et gammelt rollespilscafé, hvor bordet er dækket af bløde skumterninger, glimtende metalmønter og et spillebræt, der nærmest vibrerer af eventyr. Dette er ikke bare endnu et samarbejdende dungeon-crawl-spil; det er en vanvittig blanding af præcisionssport, impro-teater og klassisk fantasy, hvor dine egne hænder – bogstaveligt talt – afgør, om gruppen overlever den næste drage eller ender som kogekunst i en troldmands gryde.

Stemningen er sat fra første sekund. Spillet emmer af 90’ernes arkadehaller og samtidig af moderne, overdådig Kickstarter-luksus. Illustrationerne af John Ariosa og Giulia Ghigini lægger en let komisk, næsten tegneserieagtig tone over de ellers dødbringende korridorer, mens den episke soundtrack-CD (inkluderet i Collector’s-udgaven) sender rungende slagtøjsrytmer ud over stuen, så selv naboerne aner, at noget stort er i gang. Det er et spil, der bedst spilles med høj musik, kolde drikke og en gruppe venner, der ikke er bange for at grine af egne fejltrin – for fejl kommer der mange af.

Tre til seks helte samles typisk en fredag aften, hvor bordet ryddes for pizza-rester, og spilletiden lander et sted mellem 60 og 90 minutter for et enkelt dungeon, men en hel kampagne på ni niveauer kan snildt sluge en hel weekend. Aldersanbefalingen siger 14+, men i praksis kan yngre spillere sagtens være med, hvis de har styr på både højre og venstre hånd og kan finde ud af at ramme en skive på bordet med lukkede øjne.

Komponenterne i Collector’s Edition er en historie i sig selv. Ud over det 70 x 70 cm store, dobbeltsidede spillebræt med indgraverede afstandsmarkører følger 65 plastikmonstre i oversize 28 mm-skala, hvor den røde drage næsten fylder en halv håndflade. Terningerne er ikke alene i høj kvalitet – de er også farvekodede efter sværhedsgrad, så selv nybegyndere hurtigt lærer, at den lilla terning er djævlens egen. Metal-mønterne klirrer tilfredsstillende, når man høster guld efter en vellykket boss-kamp, og de 120 overdimensionerede udstyrskort har fået luksus-lak, så pilespidserne på bueskytterens kort næsten skærer i fingrene. Collector’s-boksen byder desuden på en ekstra miniboss, to helteduelle og en spiralformet trappegang, der gør hvert kast til en ny fysisk udfordring.

Men det er mekanikken, der virkelig adskiller Dungeon Fighter fra resten af hylden med dungeon-crawl-spil. Forestil dig, at du skal ramme midten af spillebrættet med en terning – men du må kun bruge bagsiden af hånden, mens du står på ét ben. Eller kast en terning bag ryggen, så den lander på et bestemt symbol, mens resten af holdet tæller ned fra ti. Hver fjende har et unikt kastemønster: gobliner kræver et simpelt underarmskast, mens en lich lord kræver, at du kaster terningen op i luften og lader den lande på kanten af brættet. Rammer du forkert, rammer du dine egne allierede, og pludselig er helbredspointene væk. Det er både børnligt og brutalt svært – og det fungerer.

Et typisk spilforløb starter med, at gruppen vælger hver sin helt: måske den lille, men frygtløse dværg, der kan ignorere én fiasko per kamp, eller den mystiske elver, der må genkaste en terning, hvis den rammer forkert. Derefter trækker man et dungeon-kort, der fortæller, hvilken bane de skal igennem – måske en forgiftet sump, hvor hver mislykket terningkast giver et minus-point, eller en vindblæst bjergkam, hvor terningen skal kastes med lukkede øjne. Undervejs lander man på felter med skatte, fælder og tilfældige monstre, og hver gang en ny fjende dukker op, læser én af spillerne højt fra et lille eventyr-afsnit, der giver kontekst. Pludselig står gruppen ansigt til ansigt med en kæmpe edderkop, og terningen skal kastes med den svage hånd, mens en medspiller blæser på den i luften. Det lykkes – edderkoppen falder – og guldet regner ned.

Strategien ligger ikke i at regne odds ud, men i at kende sine egne begrænsninger og turde satse på det rigtige tidspunkt. Skal dværgen bruge sin evne nu, eller gemme den til bossen? Tør man lade den nye spiller kaste den afgørende terning mod dragen, selvom vedkommende har ramt loftet to gange i træk? Samtidig skal gruppen hele tiden forhandle om, hvem der får det nye sværd, og om det er værd at bruge den sidste helbredseliksir på en halvdød healer. Det er samarbejde, men det er også ren, skær underholdning, når terningen rammer kanten af bordet og ender i kæledyrskurvens hundehår.

Collector’s Edition tilføjer yderligere dybde med de ni kampagneniveauer, hvor hver sejr giver permanent udstyr, der følger med til næste spilgang. Pludselig starter man level to med en magisk sten, der giver plus to på ethvert vellykket kast, men også med en forbandelse, der kræver, at man kaster terningen med tungen. Det skaber en langsigtet fortælling, hvor heltene vokser, men også akkumulerer skavanker – og hvor den endelige sejr over Overlord Infernus føles som kulminationen på en hel sæsons fredagsaftener.

For den kræsne brætspilentusiast er Dungeon Fighter Collector’s Edition et must-have, ikke kun på grund af de tunge komponenter og de ekstra udvidelser, men fordi det er et af de få spil, der formår at forene fysisk komik med taktisk samarbejde. Det er det perfekte icebreaker til nye spilgrupper, det ultimative party-spil til rollespillere, og en gave, der med garanti vil blive taget frem igen og igen – hver gang nogen siger: “Hvad nu, hvis vi kaster terningen bag ryggen og hopper samtidig?”