Foundations of Metropolis

Foundations of Metropolis – byg en futuristisk metropol fra grunden i dette strategiske city-builder-brætspil

Når man åbner kassen til Foundations of Metropolis, træder man ikke blot ind i endnu et bygge- og udviklingsspil. Man træder ind i en verden, hvor arkitektur, politik og økonomi smelter sammen i et futuristisk tableau, der føles lige så meget som en interaktiv roman som et brætspil. Spillet, der er skabt af designeren og arkitekten Julian Steindl, er en elegant fusion af eurogame-præcision og ameritrash-drama, hvor hver beslutning om en ny bygning eller infrastruktur skaber bølger, der kan mærkes flere ture senere. Det er en oplevelse, der bedst kan beskrives som en blanding mellem SimCity, Terraforming Mars og en visuel novelle – blot pakket ind i et kompakt spil, der spilles på omkring 90 til 120 minutter af to til fire spillere fra 14 år og opefter.

Stemningen er fra første øjeblik futuristisk og samtidig jordnær. Illustrationerne af de ikoniske tårne, grønne spir og svævende platforme leder tankerne mod solpanelbelagte skyskrabere og vertikale haver, mens spillets lydløse farvepalette – domineret af stålblå, betongrå og dyb kobber – understreger, at dette er en civilisation, der er vokset ud af nødvendighed snarere end luksus. Det er en verden, hvor klimaet har tvunget menneskeheden opad, og hvor hver etage i en bygning er en kamp for overlevelse og prestige.

Komponenterne understøtter denne fortælling med en næsten arkitektonisk præcision. De centrale elementer er de modulære byggekort, der fungerer som både byggeplaner og ressourcegeneratorer. Hvert kort viser en bygning set fra siden, og når kortene lægges i lag, danner de bogstaveligt talt en tværsnit af byen. Oven på disse kort placeres små akrylstandere i forskellige højder, der repræsenterer alt fra boligblokke til energitårne. Det giver en taktil fornemmelse af, at man fysisk bygger opad, og det er ikke ualmindeligt, at bordet efter endt spil ligner en miniatureudgave af en science fiction-metropol. Dertil kommer et diskret, men effektivt track-system, der holder styr på befolkning, energi, viden og prestige, samt en håndfuld træbrikker, der fungerer som “influence tokens” – små politiske markører, der kan placeres for at blokere eller booste andres projekter.

Gameplayet i Foundations of Metropolis adskiller sig markant fra klassiske city-builders som Suburbia eller Quadropolis ved at introducere et vertikalt lagtænkningselement. Hvor mange spil i genren fokuserer på at udvide udad, handler dette spil om at bygge opad – bogstaveligt talt. Hver spiller starter med en grundplade, der repræsenterer byens fundament, og herfra skal man købe og placere byggekort i stigende højder. Men det er ikke nok blot at stable kort: hver bygning har specifikke krav til understøttelse, energiforsyning og naboeffekter. En boligblok på niveau fire har for eksempel brug for både en energikilde på niveau to og en grøn zone inden for rækkevidde, ellers falder beboelsesværdien drastisk. Det skaber et konstant puslespil, hvor man skal balancere mellem at bygge højt og at bygge smart.

En anden unik mekanik er “skyggesystemet”. Når en bygning når en vis højde, kaster den en skygge over de underliggende niveauer. Skygger reducerer effektiviteten af solpaneler og haver, men kan samtidig bruges strategisk til at blokere modstanderes planer. Det betyder, at en velplaceret tårnbygning ikke blot giver prestige, men også kan sabotere en modstanders energiforsyning flere etager nede. Det er en mekanik, der opfordrer til både langsigtet planlægning og kreativ sabotage, og som gør hver spilsession til en blanding af Tetris og koldkrigsdiplomati.

En typisk runde begynder med, at spillerne vælger mellem fem åbne byggekort fra et fælles display. Kortene varierer fra billige boligkomplekser til dyre prestigebyggerier som “The Helix Gardens” eller “Skyport Alpha”. Derefter foretager man to handlinger: enten bygger man et kort ved at betale de nødvendige ressourcer og placere det på sin grundplade, eller man bruger en handling til at manipulere byens politiske landskab ved at flytte influence tokens. Disse tokens kan placeres på fælles projekter som “The Energy Grid” eller “Vertical Farms”, hvilket giver bonusser til dem, der har flest markører, når projektet færdiggøres. Det skaber en konstant balancegang mellem at bygge sin egen by og at påvirke fællesskabet – en mekanik, der føles som en blanding mellem investering og lobbyisme.

Scenarierne udfolder sig ofte som små fortællinger. I en session kan det ske, at en spiller vælger at satse alt på grøn energi og bygger en kaskade af solpaneler og vindmøller i de nederste niveauer. Men da en modstander placerer en massiv “Corporate Spire” lige oven over, kaster den en skygge, der slukker halvdelen af produktionen. Konflikten eskalerer, da den grønne spiller vælger at bruge sine sidste ressourcer på at sabotere spirens fundament ved at flytte influence tokens til et fælles jordskælvsprojekt. Resultatet er en kædereaktion, hvor flere bygninger kollapser, og hvor spillet pludselig føles som en katastrofefilm i slowmotion – men med matematisk præcision.

Strategien i Foundations of Metropolis er dyb, men aldrig uoverskuelig. Der er flere veje til sejr: man kan satse på høj prestigebyggeri, på effektiv ressourcehåndtering eller på politisk dominans gennem influence tokens. Men uanset strategi er man nødt til at forholde sig til de andre spillere. Spillet har ingen direkte konflikt i form af angreb eller ødelæggelse, men skygger, influence og fælles projekter skaber en konstant følelse af indirekte interaktion. Det er en dans på knivsæg, hvor man skal samarbejde for at få fælles projekter til at lykkes, men samtidig sikre, at man får den største bid af kagen.

For den strategiske spiller er Foundations of Metropolis en guldgrube af muligheder. Hver bygning har ikke blot en umiddelbar effekt, men også en “legacy bonus”, der aktiveres, hvis bygningen forbliver intakt ved spillets afslutning. Det betyder, at man konstant skal vurdere, om det er risikoen værd at bygge højt og imponerende, eller om man skal spille sikkert og sikre sine eksisterende strukturer. For den mere fortællingsorienterede spiller er spillet en invitation til at skabe sin egen version af en bæredygtig fremtidsby – komplet med svævende haver, vertikale skove og tårnhøje laboratorier.

Foundations of Metropolis er ikke et spil, man spiller én gang og lægger tilbage på hylden. Det er et spil, der folder sig ud over gentagne spilgange, hvor nye strategier opdages, og hvor hver ny kombination af kort skaber en ny by med sin egen historie. Det er et spil, der taler både til hjernen og til hjertet – til den del af os, der elsker at optimere, og til den del, der drømmer om en grønnere, mere opadstræbende fremtid.