HOUSE OF CATS EN

Når huskatte bliver herskere: En dybdegående rejse ind i HOUSE OF CATS EN – det strategiske brætspil, hvor pelsede aristokrater kæmper om magten i et victoriansk palæ

Man kan næsten høre de bløde poter mod parketgulvet og mærke duften af lavendel og støvet fløjl, når man åbner kassen til HOUSE OF CATS EN. Spillet inviterer spillerne ind i et overdådigt herregårdsmiljø, hvor menneskene er flyttet ud, og kattene har overtaget både sofaer, krystalglas og – ikke mindst – magten. Her er ingen almindelige killingelege, men derimod koldblodige intriger, diplomatiske alliancer og taktisk dominans, som ville få selv Machiavelli til at spidse ører. Udvikleren, den polske studio-duo Pencil First Games, har skabt en oplevelse, der balancerer mellem let tilgængelig familiesjov og dyb strategisk nørderi, og resultatet er et brætspil, der føles lige så luksuriøst som det kashmirpleje, spillets aristokratkatte hviler på.

Stemningen er fra første øjeblik gennemført gotisk-viktoriansk. Illustrationerne af den prisvindende kunstner Beth Sobel viser slanke siamesere i frakker med guldbroderi, buttede britiske korthår iført høj hat og monokel, og mystiske ragdolls, der lurer bag tunge gardiner. Det er som at træde ind i et Edgar Allan Poe-værk – bare med flere miauer og knuste krystalglas på gulvet. Spillet er designet til to til seks spillere, og en runde varer typisk mellem 45 og 90 minutter afhængigt af antallet om bordet. Selvom aldersanbefalingen officielt siger 10+, oplever mange familier, at også yngre katte-entusiaster på otte-ni år kan være med, h blot en voksen hjælper med de første par ture.

Komponenterne i sig selv er en fryd for øjet og en hyldest til håndværket. Brættet er opbygget som et snit-tegnet tværsnit af det storslåede palæ, hvor hvert rum – biblioteket, drivhuset, balsalen, køkkenet og det hemmelige tårnkammer – har sin egen lille illustration af stuklofter, tunge gardiner og knitrende pejse. De 120 kort er trykt på kraftigt linnedpapir med guldfolie langs kanten, så de næsten føles som gamle familieportrætter. Spillerne får hver deres personlige kattearistokrat i form af en detaljeret minifigur i harpiks, malet i hånden med blåøjede siamesere, kulsorte pantere eller rødstribede maine coons. Dertil kommer 60 små akrylmarkører formet som fiskeskeletter, der fungerer som valuta, og en håndfuld træ-meeples forestillende mus, som kattene kan jage for ekstra point.

Men det er i mekanikkerne, at HOUSE OF CATS EN virkelig folder sin hale ud. Spillet er en blanding af områdekontrol, kort-drafting og hemmelige roller, hvor hver spiller både er en synlig kandidat til tronen og samtidig styrer en skjult klan af katte, hvis identitet først afsløres til sidst. Hver runde begynder med, at spillerne vælger et rum at sende deres adelige kattedame eller -herre ind i. Rummet giver adgang til særlige handlinger: Biblioteket lader dig trække to intriger-kort, drivhuset giver fiskemarkører, mens tårnkammeret giver mulighed for at kigge på naboens hemmelige klanbrik. Herefter følger en fase, hvor spillerne spiller kort fra hånden for at flytte mus, sabotere modstandernes planer eller kaste duftende kattemynte ind i et rum for at lokke andre katte væk.

Det særlige twist er, at point ikke kun scores ved at kontrollere rum, men også ved at opfylde hemmelige mål, som varierer fra spil til spil. Et mål kan være at have flest katte i køkkenet ved spillets slutning, mens et andet kræver, at man har jaget præcis fem mus og samtidig har mindst tre fiskemarkører. Det skaber en konstant balancegang mellem at være for åbenlyst og risikere at blive sabotaget, eller at spille for defensivt og ende uden indflydelse. Hertil kommer “miaw-bonusser”, hvor spillerne, der formår at lave en lyd, der ligner en rigtig kat, når de placerer deres figur i balsalen, får et ekstra træk – en regel, der altid får bordet til at bryde ud i latter.

En typisk spilsession starter roligt. Spillerne udforsker palæet, placerer deres katte i forskellige rum og samler ressourcer. Men efter fjerde runde begynder kloakkerne at ulme. En spiller, der indtil nu havde virket fredsommelig, afslører pludselig en kæde af intriger-kort, der flytter alle mus ind i køkkenet, hvorved hun opfylder sit hemmelige mål og stormer forbi på pointtavlen. Samtidig opdager en anden, at hans nabo i virkeligheden er leder af den sorte klan, som giver dobbelt point for hvert kontrolleret mørkt rum. Pludselig handler det ikke længere om at have flest katte, men om at manipulere de andres opfattelse af, hvad der er vigtigt. De sidste to runder bliver en intens kamp om at nå at flytte de sidste markører, spille de rigtige kort og måske – hvis man tør – kaste sig ud i et desperat miaw for at sikre sejren.

Det er denne blanding af tilgængelighed og dybde, der gør HOUSE OF CATS EN til noget særligt. Familier kan nyde det som et visuelt overdådigt familiespil, hvor børnene griner af de pjattede katte og de voksne hygger sig med de små taktiske valg. Samtidig kan strategispillere dykke ned i sandsynlighedsregning, bluff og timing, og finde et spil, der stadig føles frisk efter ti gennemspilninger. Til de, der leder efter en gave til katteelskeren, der har alt, eller til brætspilsgruppen, der trænger til noget nyt efter mange runder Catan eller Ticket to Ride, er HOUSE OF CATS EN et sikkert hit. Det er et spil, der ikke bare ligger på hylden, men som inviterer til endnu en runde, endnu en konspiration, endnu et miaw i taktisk triumf.