Isle of Cats
Vi havde endnu engang en Isle of Cats på bordet. Vi spillede 4 spillere, 2 af dem for første gang. Vi synes alle fire at det var sjovt. Selvom der ikke er så mange muligheder for at interagere med de andre spillere, udover at redde de katte som måske skal bruges af andre, men på den anden side, så ville det måske ikke give mening, i ens eget skib.
I Isle of Cats, handler det om at redde kattene, ud på ens skib. Kattene bliver reddet ved at lokke dem op i en kurv med fisk. Når du har reddet en kat, skal du placere den i din båd. Kattene har forskellige former, så der skal tænkes kreativt og tetris-like for, at få hele skibet fyldt ud. Det er dog ikke altid en fordel, at fylde skibet helt ud med katte, det kommer helt an på dine missionskort.
Isle of Cats spilles over fem runder, hvor hver runde har forskellige faser.
Er du den bedste til at redde kattene?
Først lige kort om setup.
Hver spiller får en båd, med den røde side opad samt en permanent kurv. (Den grønne side er til familie-udgaven af spillet)
Hver spiller vælger en enkelt kat, som stilles på øen, startspilleren skal stå øverst og derefter kattene svarende til spillerne i urets retning. Skibet sættes også på øens felt nummer 5, der indikerer antallet af runder. Under øen lægges almindelige skatte (kobberfarvede), alt afhængigt af antal spillere.
2 spillere: 5 af hver
3 spillere: 8 af hver
4 spillere: 11 af hver
5 spillere: 12 af hver
6 spillere: 15 af hver
Under skattene ligges der Oshax-katte. Det er katte som kan være alle farver. De er hvide med striber. Når man får lov til, at tage sådan en kat, skal man vælge hvilken farve den har for resten af spillet.
2-4 spillere: 6 Oshax-katte
5-6 spillere: 8 Oshax-katte
Resten af Oshax-kattene skal op i posen. De farvede katte samt de sjældne skatte skal op i posen.
Der vælges 150 kort ud fra de mange kort der er med. Man skal i spil med 2-4 spillere vælge 3 sæt af lesson kort, mens man i spil med 5-6 spillere skal vælge 5 sæt. Der er følgende sæt at vælge imellem:
Module A cards #127 – 134
Module B cards #135 -142
Module C (public lessons) #143 – 150
Module D cards #220 – 227
Module E (public lessons) #228 – 235
Module F cards #236 – 243
Module G cards #310 – 317
Module H cards #318 – 325
Man skal udover de ovenstående sæt, altid vælge de 14 grund-læggende lessonkort (#113-126), alle Oshax-, Rescue-, Treasure- og Anytimekort.
(Har man Kickstarter udgaven kan man også vælge disse kort)
Der findes fire slags kort.
Rescue-kort (grøn):
Kurve og støvler bruges til at redde kattene og at afgøre rundens rækkefølge.
Lesson-kort (blå):
Kan betegnes som missionskort, altså scoringsmuligheder. Der er bade private og offentlige missionskort.
Sjældne fund og Oshax kort (gul og brun):
Giver lov til at tage skatte eller Oshax-katte
Anytime kort (lilla):
Giver spillerne muligheden for at forskellige træk, som f.eks. tage ekstra fisk, tage ekstra kort m.v.
Når man har valgt hvilke kort spillet skal have forløber en runde på følgende måde:
Fase 1:
En runde starter med at hver spiller får 20 fisk, som er spillets penge.
Fase 2:
Derefter får hver spiller 7 kort, som skal vælges i en ’tag og send videre’-mekanisme. Der bliver delt 7 kort ud til hver spiller, som vælger to og sender resten videre. Dette gøres til alle har fået 7 kort. Af disse 7 kort kan spilleren købe kortene til dens værdi der står øverst i venstre hjørne. Betalingen foregår ved at betale for kortet med fisk. Man behøver ikke at købe alle kortene.
Fase 3:
Lesson-kort lægges til siden af båden, hvis de er private. Hvis de er offentlige læses de højt og ligges så alle kan se.
Fase 4:
Spillerne vælger hvilke rescue-kort man vil anvende. Man behøver ikke at vælge nogen, men så kan man heller ikke redde katte. Når alle har valgt, vendes de om, og spilleren der er hurtigst får lov at stå først i rækkefølgen på øen. De langsomste står sidst. Står man lige, forbliver kattene i samme rækkefølge som, de stod. Antallet af sko bestemmer hurtigheden.
Der trækkes katte fra posen, som lægges til venstre og til højre for øen. Der trækkes dobbelt så mange katte til hver side som der er spillere. I et 4-spiller spil, vil der derfor være 8 katte på hver side. Trækkes der Oshax eller Skatte, lægges de under øen, til resten.
Kattene til venstre for øen koster 3 fisk, mens kattene til højre koster 5 fisk.
Efter tur red en kat og læg den på din båd. Det koster fisk og en kurv at redde en kat. 2 halve kurve svarer til en kurv. Bruges en permanent kurv, vendes den til den grå farve. Dækkes et farvet skattekort af en matchende farvet kat, må du trække en almindelig skat. Den første kat kan lægges frit, men næste kat skal være i forlængelse af den første.
Dette fortsætter indtil alle kattene er taget, eller alle spillere har sagt pas.
Fase 5:
Gule skattekort eller brune Oshax-kort spilles efter tur.
Har man uspillede kort eller ubrugte fisk, må man tage dem med over i næste runde.
Ryd op fase:
Når alle spillerne har spillet deres ønskede kort, skal der ryddes op. Permanente kurve vendes om til den grønne farve. Alle katte der stadig er ved øen, puttes op i æsken, og skal ikke bruges mere. Skibet rykker en plads frem.
Derefter spiller man igen en runde. Igen med 20 fisk, 7 kort osv.
Man får point på følgende måde:
Kattefamilier giver: 3 katte = 8 point, 4 katte = 11 point, 5 katte = 15 point, 6 katte = 20 point. +5 point for hver ekstra kat udover 6.
3 point for hver sjælden skat på din båd.
Dine lesson-kort
Offentlige lesson-kort
Minus 1 point for hver rotte, der ikke er dækket.
Minus 5 point for hvert rum der ikke er udfyldt.
Denne brætspils anmeldelse er udarbejdet af vores samarbejdspartner
Papangames.dk forhandler kickstarter- og unikke brætspilstitler, samt formidler viden omkring disse unikke brætspil. Hos Papangames får du professionel vejledning til dit næste brætspils køb.