Santorini 2nd Edition

Santorini 2nd Edition – det græske ø-paradis, hvor taktik og mytologi mødes i verdens smukkeste abstrakte strategispil

Når aftensolen farver de hvide kubiske huse på Santorini lyserøde, og bjergene kaster lange skygger ud over Det Ægæiske Hav, føles det næsten som om tiden står stille. Det er netop den stemning, der foldes ud på spillebordet, når Santorini 2nd Edition åbnes. Her er ingen lange regelbøger eller tung økonomistyring – kun ren, klar tænkning pakket ind i et visuelt mesterværk, der på få minutter får både familiespilsentusiaster og hardcore strateger til at glemme alt om verden udenfor. Spillet er et abstrakt strategispil for to til fire spillere, men det er i den intense duel mellem to hjerner, at Santorini for alvor viser sin fulde styrke. En runde varer typisk mellem ti og tyve minutter, og selvom boksen siger 8+, oplever mange forældre, at børn helt ned til seks år hurtigt lærer at bygge tårnhøje tempelkomplekser – og nyder at vælte dem igen.

Åbn låget, og du mødes af et overdådigt sæt komponenter, der løfter spiloplevelsen langt over det forventede. De nydesignede byggeblokke i lyst træ og solid plastik lægger sig i hånden som små arkitektoniske skulpturer: grundplader, mellemgulve, kupler og spir, der gradvist rejser sig til fem etagers triumftårne. Hver spiller styrer to arbejdere i glade, let genkendelige farver – turkis og elfenben, rød og lilla – og på bordet breder en fold-ud spillemat med Santorinis karakteristiske klippeskråninger og azurblå hav sig ud. Det er svært ikke at lade en finger glide hen over den prægede overflade, mens man forestiller sig duften af saltvand og timian. 2nd Edition byder desuden på en separat hæfte med 40 mytologiske gudekræfter – fra Zeus’ lyn til Ares’ krigstrang – som kan blandes ind efter lyst og erfaring. Disse powers, trykt på små, stærke kort med guldfolie, giver spillet nærmest uendelig variation uden at ødelægge den elegante kerne.

Selve spilflowet er så enkelt, at det kan forklares på under et minut, men så dybt, at det tager utallige spil at mestre. På din tur flytter du én af dine to arbejdere i vandret eller lodret retning til en tilstødende plads. Derefter bygger du en bygningsdel på en tom plads eller oven på en eksisterende struktur. Målet er at få en af dine arbejdere op på tredje niveau og derefter kravle helt til top – niveau fire – hvor kuplen lukker tårnet og sikrer sejren. Det lyder banalt, men i praksis opstår der hurtigt et nervepirrende skaklignende puslespil, hvor hver eneste træk skaber nye muligheder og lukker andre. Flytter du din røde arbejder op på niveau to for at true med en hurtig sejr, risikerer du, at modstanderen næste tur bygger en trappe lige ved siden af og selv løber op. Eller måske bruger hun Hermes’ evne til at flytte to felter i stedet for ét og snupper sejren, mens du står og kigger måbende til.

Det er her, gudekræfterne folder sig ud som et ekstra lag strategi. Forestil dig, at du spiller Poseidon og må bygge ekstra blokke, når din arbejder bevæger sig nedad – pludselig bliver det attraktivt at kravle ned fra høje tårne for at skyde nye bygninger op som defensive mure. Din modstander har måske valgt Apollo, der tillader ham at trække en modstanderarbejder med sig, hvilket gør det næsten umuligt at låse ham inde. Kombinationerne er legio, og hver ny konstellation kræver en frisk tilgang. Nogle grupper spiller uden kræfter for at nyde det rene abstrakte spil, mens andre kaster sig over draftfasen, hvor man skiftes til at vælge guder og dermed forsøger at læse hinandens planer på forhånd. Resultatet er en spiloplevelse, der skifter fra lynhurtige taktiske slag til lange, dybe analyser – alt efter humør og selskab.

En typisk aften med Santorini 2nd Edition kan starte med en hurtig introduktionskamp mellem far og datter, hvor reglerne forklares, mens de hvide blokke tårner sig op. Herefter blander mor sig med sin yndlingsgudinde, Athena, der forhindrer modstanderen i at flytte opad, hvilket får bordet til at grine, da far pludselig står fastlåst på jorden. Bedstefar har luret på sidelinjen og udfordrer nu alle til en firemandsvariant, hvor holdene sidder på skift og diskuterer koordinerede træk i hviskende tonefald. Den dynamik gør Santorini til det perfekte gateway-spil, der kan tages frem efter en travl hverdag, men også til det seriøse hovedbrud, der kan fylde en hel aften, hvis man dykker ned i de mere avancerede gudekombinationer og turneringsreglerne, som 2nd Edition har fået med fra de første verdensmesterskaber.

Det er ikke tilfældigt, at Santorini har vundet priser for både design og spilbarhed. Spillets skaber, matematikeren og læreren Dr. Gordon Hamilton, designede oprindeligt prototypen som et undervisningsredskab i geometri, men opdagede hurtigt, at det fungerede lige så godt som underholdning. 2nd Edition har fået en gennemgribende grafisk overhaling af den prisvindende illustrator Lina Cossette og den franske studiebehind Studio Fogg, så hver eneste brik føles som en miniaturearkitektur. Samtidig er komponenterne blevet større og mere robuste, så selv intense spil ikke efterlader fingeraftryk eller skæve tårne. Det er et spil, der tåler at stå fremme på reolen som et lille kunstværk – og som alligevel lokker til “bare lige en hurtig omgang” hver gang man går forbi.

For den strategisk sultne spiller er Santorini 2nd Edition en uendelig kilde til nye udfordringer. Online findes dedikerede communities, der analyserer gudekombinationer og udgiver månedlige “banned list”-turneringer, hvor de mest dominerende kræfter midlertidigt tages ud for at holde metaen frisk. For familien er det en visuel godnatfortælling, hvor børn lærer rumlig forståelse og konsekvensberegning uden at ane, at de faktisk træner deres matematiske hjerne. Og for parret, der leder efter et intimt, konkurrencepræget spil til køkkenbordet, er Santorini det perfekte valg: hurtigt at sætte op, umuligt at lægge fra sig, og altid med plads til lige “en revanche”.

Santorini 2nd Edition er med andre ord ikke bare endnu et brætspil på hylden. Det er en lille, græsk ø i træ og pap, der altid står klar til at invitere dig op ad hvide trapper og blå kupler – og som hver gang overrasker med nye taktiske udsigter, når du når toppen og kigger ud over det ægæiske spilhav.