Catan Junior Travel (Nordic) – det kompakte piratbrætspil, der gør ventetiden i lufthavnen til en skattejagt på Kattegat
Når familien står i gate A17 med forsinket afgang til Mallorca, og mobilbatterierne blinker rødt, er det ikke længere nødvendigt at trille terninger på en smartphone. Catan Junior Travel (Nordic) folder sig ud på bordet mellem kaffekopper og pas, og på få minutter forvandles ventesalen til et mylder af små piratøer, der kapper om guld, geder og træ på de syv farverige øer, der udgør den nordiske udgave af Klaus Teubers legendariske juniorunivers. Spiltypen er en let tilgængelig, strategisk bygge-og-handel-titel, men stemningen er ren eventyr: kokosnødder ruller, papegøjer skriger, og hver ny runde bringer børn og voksne tættere på hinanden over en fælles kortbordplade, der er lige så rejsevenlig som en pasmappe.
Catan Junior Travel er designet til to til fire spillere, og en komplet sæson tager typisk omkring tredive minutter – præcis lang nok til, at gatepersonalet når at kalde “sidste opkald”, men kort nok til at børn fra seks år og opefter ikke taber koncentrationen. Det er den samme aldersgruppe, der vil føle sig mest hjemme i spillets univers, hvor de voksne godt kan blive udfordret på taktik, men hvor held og fantasifulde alliancer stadig gør det muligt for en syvårig at sejre over mor og far.
Kigger man ned i den lille, magnetlukkede æske, gemmer der sig overraskende meget eventyr. De 106 komponenter er skaleret ned, men ikke sparet væk: fire miniatureskibe i hver sin spilledragt, 28 dobbeltlagte spillebrikker med piratmotiver, 32 ressourcekort i rejsevenligt mini-format og en stak “Coco”-kort, der fungerer som spillets vilde jokere. Den foldbare havkortbane er trykt på slidstærkt lærred, der lægger sig fladt på bordet uden at krølle, og de indbyggede magneter holder skibe og forter på plads selv i turbulens. Alt er farvekodet, så børn, der endnu ikke læser flydende, kan se, hvor de må bygge, og hvilke varer de kan sejle videre med.
Hvor den klassiske Catan kræver vejbyggeri og lange handelsforhandlinger, har Catan Junior Travel skåret mekanikkerne til benet uden at fjerne dybden. Spillerne starter med et enkelt skib og en håndfuld ressourcer, men i stedet for at bygge veje lægger de ø-brikker ud som små økonomiske motorer: en gedeø giver uld, en skatteø giver guld, og en tømmerø giver træ. Hver gang en spiller ruller de to specialterninger – én med ressourceikoner, én med farvede prikker – modtager alle spillere, hvis skibe ligger ved en matchende ø. Det skaber en følelse af fælles fremskridt, hvor selv den, der ikke er ved tur, følger spændt med. Når en spiller har samlet nok ressourcer, kan han bygge et piratfort, der giver adgang til nye farvande, eller købe et Coco-kort, der lader ham flytte en modstanders skib eller stjæle en ressource. Det er her, spillets bløde sabotage viser tænder, men altid med et smil, for Coco-papegøjen er illustreret så charmerende, at selv det bitreste nederlag føles som en del af fortællingen.
En typisk spilsession starter roligt: børnene udforsker ø-kombinationer, mens de voksne hurtigt spotter, hvilke farver der er sjældne, og hvor det kan betale sig at placere et tidligt fort. Efter fem minutter begynder de første bytter: “Jeg giver dig to guld for din træ, så jeg kan bygge på Spøgelsesøen.” Ti minutter senere ligger halvdelen af skibene i læ af hinandens forter, og Coco-kortene begynder at flyve over bordet. Pludselig rykker storesøster sin lillebrors skib væk fra den lukrative guldø, og han svarer igen ved at købe det sidste Coco-kort, der giver ham lov til at placere et ekstra fort på hans tur. I finalen handler det om at være den første til at bygge syv piratfort, men vejen dertil er fyldt med små vendepunkter: en heldig terning, en velplaceret handel eller et Coco-kort i sidste sekund kan vende op og ned på stillingen. Det er den slags øjeblikke, der får børn til at råbe “bare én gang til!” og forældre til at tjekke boardingkortet en ekstra gang for at se, om flyet måske alligevel er forsinket.
Det, der adskiller Catan Junior Travel fra andre børnespil i samme genre, er netop denne balance mellem tilgængelighed og taktisk dybde. Mange rejseudgaver skærer så meget væk, at de ender som terningedrevet held, men her er der stadig en reel beslutning hver tur: skal jeg bruge mine ressourcer på et nyt fort, der giver mig flere fremtidige indtægter, eller skal jeg satse på et Coco-kort, der måske lukker min modstanders næste træk? Samtidig er temaet så gennemført, at selv førstegangsspillere forstår, hvorfor guld er mere værd end geder, og hvorfor det er smart at ligge i læ af et fort, når stormen kommer. De nordiske illustrationer – med isbjerge i baggrunden og norske flag på skibene – giver desuden en lokal forankring, der gør spillet genkendeligt for skandinaviske børn, selvom universet stadig er det brede Caribien.
For den rejsende familie er Catan Junior Travel mere end tidsfordriv: det er en komprimeret lektion i ressourcestyring, forhandling og konsekvensberegning pakket ind i en historie om modige pirater og skjulte skatte. Æsken fylder mindre end en iPad-mini, vejer under 400 gram og kan spilles på et så lille areal som en flymadbakke. Når ferien er slut, ligger spillet klar i entréen til en hurtig eftermiddagskamp, hvor børnene kan vise bedsteforældrene, hvordan man kaprer en guldø med stil. Og når de engang vokser fra juniorudgaven, står den fulde Catan klar på hylden – men det er en anden historie, og den starter med Coco-papegøjen og en håndfuld nordiske pirater på en ø, der altid er lige ved hånden.



