Taco BACK Goat Cheese Pizza (EN)

Taco BACK Goat Cheese Pizza – det engelske partykortspil, der får selv den mest generte gæst til at råbe højt om tacos, rygsække og gedemælk

Når man først hører titlen, lyder det som om nogen har blandet en take-away-ordre med en ordgættekonkurrence. Men bag det mundrette navn gemmer sig et af de mest vanedannende og larmende kortspil, der lige nu lander på spisebordene i danske stuer og på ungdoms-værelser landet over. Taco BACK Goat Cheese Pizza er et engelsksproget reaktionsspil, der mikser hurtige hjerner, hurtigere hænder og en god portion absurd humor i én samlet pakke, der kan spilles på under fem minutter – og alligevel sjældent bliver lagt væk før klokken nærmer sig midnat.

Spiltypen er let at forklare, men svær at slippe igen. Tænk på klassiske reaktionsspil som Jungle Speed eller Dobble, tilsæt et ord-memory, der minder om Hvem er jeg?, og dryp det hele med en ordleg, der får Cards Against Humanity til at lyde som høflig smalltalk. Stemningen er høj fra første udspil, for spillets motor er lyden af fire ord, der gentages igen og igen, indtil en tilfældig kombination får alle til at slå i bordet eller kaste sig over stakken af kort. Det er lige dele nervepirrende og halsbrækkende morsomt, og det fungerer lige godt som isbryder til en aften med nye bekendtskaber eller som det sidste bræt, der skal lægges oven på en lang strategiaften, hvor hjernen trænger til at skifte gear.

Taco BACK Goat Cheese Pizza er designet til tre til otte spillere, men i praksis oplever mange, at det også fungerer fint med bare to, hvis man vil have en intens duel om reaktionstiden. En runde tager typisk mellem ti og femten minutter, men da spillet bedst spilles bedst-af-tre eller bedst-af-fem, kan en samlet session snildt strække sig over en halv time. Aldersanbefalingen siger otte år og opefter, og det holder stik: børnene fanger mønstret på få minutter, mens voksne ofte bliver overraskede over, hvor svært det er at holde tungen lige i munden, når tempoet stiger.

Åbn den lille æske, og du finder 64 kort i fire farver, hver med sit eget ikon: en taco, en rygsæk, en ged og en pizza. Kortene er trykt i solid kvalitet med mat lak, så de tåler de mange raske hænder, der kommer til at smække dem i bordet. Farverne er klare nok til at skelne i dæmpet belysning, men ikke så skrigende, at de dominerer bordet. Der følger også en kort, men grundig engelsk spilleregelsbog med, der forklarer de fire nøgleord og giver eksempler på de fem særlige “action-kort”, der skaber overraskelser undervejs. Det hele pakkes ned i en æske på størrelse med to snes Uno-kort, så det er oplagt at smide i tasken til sommerhuset eller have med på festival.

Selve spilmekanikken er enkel, men elegant. Alle kort lægges i én bunke midt på bordet. Spillerne skiftes til at vende det øverste kort og placere det i en fælles række, mens de højt og tydeligt siger det ord, der hører til kortets motiv: “Taco”, “Back”, “Goat” eller “Cheese”. Gentagelsen skaber en taktfast rytme, der hurtigt sætter sig i kroppen. Men når det femte kort vendes, skal spilleren i stedet sige det ord, der stod på kortet for fire træk tilbage. Glemmer man det, eller kommer man til at sige det forkerte ord, skal man tage hele rækken. Det lyder banalt, men når tempoet stiger, begynder hjernen at blande pizzaer med geder, og pludselig står en voksen mand og råber “TACO” til et billede af en rygsæk, mens resten af bordet bryder ud i latter.

De fem action-kort skruer yderligere op for kaosset. Et kort gør, at alle skal klappe i hænderne, før næste kort vendes. Et andet kræver, at man peger på en modspiller, der så skal fortsætte rækken. Et tredje gør, at spilleren skal sige ordet baglæns – hvilket i praksis betyder, at “Taco” bliver til “Ocat”, og “Goat” til “Taog”. Det skaber de øjeblikke, hvor selv den mest sprogligt begavede gæst pludselig lyder som en bagvendt børnerim, og hvor børnene jubler, fordi de opdager, at voksne også kan komme til at se dumme ud.

En typisk spilsession starter stille og høfligt. De første fire-fem kort går uden problemer, mens alle lige skal finde rytmen. Så rammer det første action-kort, og pludselig sidder en spiller og mumler “eesehC” med røde kinder. Et par runder senere er tempoet så højt, at ordene flyder sammen til ét langt nonsens-ord, og når den første spiller må tage en stak kort, begynder konkurrencen om at slippe af med sin hånd først. Det er her, strategien – hvis man kan kalde det det – kommer ind. Nogle spillere holder bevidst igen med action-kortene, til de kan se, at en modstander har mange kort på hånden. Andre prøver at narre resten af bordet ved at sige ordet med en anden intonation eller et lille smil, der får folk til at tro, at nu skal der klappes. Det virker sjældent, men det er underholdende at se forsøget.

Det særlige ved Taco BACK Goat Cheese Pizza er, at det aldrig føles uretfærdigt. Selv når man taber, er det ens egen hjerne, der har spillet et puds, og det gør det nemt at trykke “bare én gang til”. Samtidig er spillet så kompakt, at det aldrig bliver en tidsrøver. Det er oplagt at hive frem, mens aftensmaden står i ovnen, eller når der er fem minutter til kaffen er klar. Og fordi det er på engelsk, giver det en ekstra dimension til børn og unge, der øver sprog: de fire ord sidder fast efter få minutter, og pludselig har en 10-årig lært at sige “goat” med overbevisning.

Sammenligner man med andre reaktionsspil, skiller Taco sig ud ved at kombinere hukommelse og fysisk reaktion i stedet for kun det ene eller det andet. Det er ikke nok at være hurtig på hånden – man skal også være skarp i hovedet. Samtidig er det mere inklusivt end mange andre partyspil, fordi der ikke kræves viden om popkultur eller evnen til at lave jokes. Alle kan være med, og alle vil grine, når moster pludselig råber “Pizza” til et billede af en ged.

Kort sagt er Taco BACK Goat Cheese Pizza det lille spil, der vokser i takt med stemningen. Det fylder ingenting i tasken, men kan fylde hele stuen med latter. Det er engelsk, men så enkelt, at selv dem, der plejer at rynke på næsen af sprogbarrierer, er med på beatet efter et par kort. Og det er vanedannende på den gode måde: hver gang nogen siger “taco” i hverdagen, vil du for resten af liven have lyst til at råbe “BACK” og kaste dig efter en usynlig bunke kort.