Terraforming Mars: Amazonis & Vastitas (EN)

Terraforming Mars: Amazonis & Vastitas – en dobbeltudvidelse, der åbner nye kapitler i rød planetens mest episke strategispil

Når man har spillet Terraforming Mars et dusin gange, begynder man at kende hver eneste korridor mellem Tharsis’ bjerge og hver eneste dam af vand, der langsomt breder sig over den rustrøde overflade. Det er på det tidspunkt, mange spillere begynder at hige efter friskt terræn, nye udfordringer og overraskende kombinationer. Netop her træder Terraforming Mars: Amazonis & Vastitas ind på scenen som en samlet udvidelse, der ikke blot fordobler antallet af mulige spillebrætter, men også introducerer to diametralt modsatrettede landskaber, der tvinger selv den mest erfarne korporationsleder til at revidere sine gamle strategier.

Amazonis og Vastitas er to nye regioner på Mars, hver især skabt med en så detaljeret videnskabelig tilgang, at man næsten kan mærke den isnende kulde gennem ærmerne, når man lægger de første fliser på bordet. Amazonis-planitia ligger lavt og bredt, rig på underjordiske vandreservoirer og mineralske forekomster, mens Vastitas Borealis strækker sig mod nordpolen som en gold, vindblæst ørken af støv og is. De to brætter er trykt på tyk karton med subtilt glimmer i overfladen, så lyset falder forskelligt afhængigt af bordets vinkel – en lille, men effektfuld detalje, der understreger, at dette ikke er en hvilken som helst udvidelse, men et håndværk i sig selv.

Spillet er fortsat det tungt strategiske engine-builder, som fans elsker, men nu med en ekstra dimension af geografisk tilpasning. Hvor man tidligere kunne regne med, at Tharsis’ høje plateau gav bonus for solenergi, kan man i Amazonis pludselig udnytte lavningernes naturlige beskyttelse mod stråling til at bygge billigere bykomplekser. Omvendt kræver Vastitas’ isnende temperaturer, at man investerer tungt i varme-teknologi, hvis man vil undgå at kolonisterne fryser inde i deres habs. Det er disse mikroskopiske, men konstant påvirkende faktorer, der gør hver eneste session til en ny fortælling om menneskets kamp mod planetens barske natur.

En typisk aften med Amazonis & Vastitas begynder med fire spillere omkring bordet, hver udpeget som en multinational korporation med hver sin dagsorden. Spilletid lander ofte omkring de to til to-en-halv time, men føles kortere, fordi de nye kort – 65 i alt – konstant skubber til ens planer. Forestil dig, at du som Tharsis Republic har satset alt på at bygge en kæde af byer langs ækvator, men pludselig trækker du Project Cardet “Subterranean Reservoir”, der giver dig mulighed for at oversvømme lavningerne i Amazonis og dermed score kæmpepoint for vandområder. Din nabo, der spiller Ecoline, havde ellers regnet med at plante skove på samme sted. Nu står I i en nervepirrende forhandling: skal I dele området, eller vil du presse ham ud ved at udnytte din overlegne varmeproduktion til at smelte isen hurtigere?

Udvidelsen introducerer også nye milestones og awards, der er skræddersyet til de to regioner. I Vastitas kan man for eksempel dyste om at være den første til at have fem bygninger på polarcirklen, mens Amazonis belønner den spiller, der skaber det største sammenhængende ocean. Det lyder måske som en lille tilføjelse, men i praksis betyder det, at man konstant skal holde øje med modstandernes positioner og justere sin egen kurs. Det er ikke længere nok at fokusere på sin egen maskine af stål og alger – man skal også læse terrænet og ens medspillere som en erfaren skakspiller.

Komponenterne i æsken er en fryd for øjet og hånden. Ud over de to dobbeltsidede brætter følger 200 nye spillekort med smuk, fotorealistisk grafik taget direkte fra NASAs satellitbilleder. Kortene er trykt på kraftigt linnedpapir, der giver et tilfredsstillende “swish”, når man blander bunken. Der er også 80 nye brikker i form af små, gennemsigtige iskrystaller og mørkegrå miner, der lægges direkte på brættet og skaber en næsten tredimensionel effekt, når landskabet langsomt tager form. Selv de små plastik-brikker, der markerer temperatur og ilt, er blevet opgraderet med en let magnetisk bagside, så de ikke skrider, hvis nogen kommer til at rykke ved bordet midt i en intens runde.

Hvad der virkelig adskiller Amazonis & Vastitas fra andre udvidelser i genren, er den måde, hvorpå den balancerer tilgængelighed og dybde. Nye spillere kan sagtens springe direkte til denne version uden at føle sig overvældede – reglerne er de samme, blot med to nye brætter og flere kort – mens erfarne strateger vil finde uanede lag af kompleksitet i de nye geografiske bonusser. Det er som at skifte fra et velkendt skakbræt til et tredimensionelt bræt, hvor brikkerne kan rykke op og ned ad højdeforskelle. Pludselig er det ikke kun din økonomi, der tæller, men også din evne til at læse landskabet og udnytte dets skjulte ressourcer.

En aften med Amazonis & Vastitas ender ofte med, at spillerne sidder tilbage og diskuterer, hvordan næste runde vil se ud. Måske vil nogen prøve at dominere Vastitas’ iskapper med en kombination af varme-teknologi og tunge minedriftskort, mens en anden satser på at skabe et grønt bælte gennem Amazonis’ lavninger. Uanset udfaldet er følelsen den samme: man har ikke bare spillet et spil – man har skrevet et nyt kapitel i menneskehedens kolonihistorie, hvor hver eneste beslutning har efterladt et fysisk aftryk på det røde planets overflade.

For den danske spilentusiast, der allerede har base-spillet stående på hylden, er Amazonis & Vastitas ikke bare endnu en udvidelse. Det er en invitation til at genopdage Terraforming Mars fra en ny vinkel, hvor de kolde nætter på Mars føles lidt koldere, og sejren smager lidt sødere, fordi man har måttet kæmpe mod både modstandere og planetens egen vilje.