Welcome To
I Welcome To… skal du forsøge at opbygge din lille by, med de rigtige husnumre, svimming pools, skov og meget mere.
I løbet af spillet får du muligheden for at vælge mellem 3 sæt numre og symboler. Numrene skal placeres på husene i numerisk rækkefølge fra venstre mod højre. Vær taktisk, og pas på ikke at sætte dem forkert. Det kan koste mange point i sidste ende.
Er du den bedste byplanlægger og kan vinde Welcome To…?
Regler
Hver spiller får tildelt et tomt bykort, hvor der kan indtastet husnumre osv. på.
Kortene blandes og deles i tre lige store bunker. Herefter vendes et kort fra hver bunkes, så man nu kan se et nummer samt et symbol.
Missionskortene blandes og 3 kort vælges. Disse giver point når en spiller har opnået kravene.
Nu vælger spilleren efter tur et sæt, og skriver husnummeret ind og symbolet ind. Når man har spillet det et par gange, kan alle spillere tage træk på samme tid. Man kan altid se hvilket symbol der komme på næste kort. Dette er indikeret af symbolet i højre hjørne på kortet.
Der findes 6 forskellige symboler på kortene.
- Grøn – Du kan få lov at skravere et skovfelt. De er øverst til højre ved hver gade.
- Blå – Du får lov at sætte en swimming pool ved et hus. Den skal sættes ved det tal der matches med.
- Orange – Du får lov at ændre på tallet. +1, +2 eller -1, -2.
- Pink – Du får lov at skravere et felt, der gør at du kan få flere point til slut. F.eks. kan dine 1-personers huse score 3 point eller dine 3 personers huse score 6 point osv.
- Rød – Du kan få lov at skravere et felt, der gør at du kan lave et matchende hus med f.eks. to 3’er, hvor det ene kommer til at hedde 3 Bis.
- Hvid – Du får lov at sætte et hegn. Hegnet bruges til at lave fler-personers huse, der kan score flere point og opfylde missionskortenes krav.
Kan eller vil en spiller ikke tage et træk, skal spilleren krydse et felt af i det røde område. Dette giver minuspoint.
Spillet slutter når:
– En spiller har krydset sit tredje røde felt af eller
– En spiller har lavet alle tre missionskort eller
– En spiller har bygget alle husene på bykortet
Til sidste tælles der point, og spilleren med flest point er vinderen af Welcome To… og dermed den bedste byplanlægger.
Det var kort om spillet Welcome To… og lidt om reglerne.

Denne brætspils anmeldelse er udarbejdet af vores samarbejdspartner
Papangames.dk forhandler kickstarter- og unikke brætspilstitler, samt formidler viden omkring disse unikke brætspil. Hos Papangames får du professionel vejledning til dit næste brætspils køb.