Nye spiludgivelser i 2020

Vi har samlet en lækker liste af de nyeste spil udgivelser der kommer i 2020. Mange af de nyeste spil vil udkomme i begrænset mængde, kunne man derfor tænke sig en af de nye udgivelser, så bedes man skrive til mail@spilskabet.dk for at få reserveret et eksemplar. Der kommer løbende nyt fra vores mange leverandører og spiludviklere, så hvis du vil være sikker på ikke at glippe de seneste nyheder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dem leveret direkte i din mail.

Wingspan på DANSK!

Wingspan udkommer nu også på dansk, og det er vi selvfølgelig utroligt glade for. Det fantastiske spil omhandlende fugle har virkelig vist sig at være populært selv på engelsk, og mon ikke den danske udgave også bliver et hit. spillet forventes at være klar på hylderne i efteråret 2020. Har man endnu ikke prøvet Wingspan, og ikke kan vente med at komme igang, kan man læse mere om spillet det ved at klikke på billedet til højre.

Chronicles of Crime på Dansk!

Er du ligesom os også en stor fan af Chronicles of Crime, så har vi gode nyheder til dig. Spillet der har været et af de mest populære i 2019, er nemlig lige nu ved at blive oversat til dansk, og den nye danske udgave regnes med, at blive udgivet i september 2020. Vi glæder os naturligvis til at spillet lander på vores lager, kan du ikke vente så længe, så kan du allerede nu købe den engelske udgave her på siden, samt læse mere om hvad spillet går ud på.

Exploding Kittens party pack

Det velkendte Exploding Kittens kommer nu i en ny og forbedret udgave til større selskaber. Det nye Exploding Kittens byder på flere kort, så man nu vil kunne spille op til 10 personer. Derudover er der også lavet nyt artwork, der gør det hele lidt mere festligt. Vi ser frem til at få spillet på hylden, og håber at det kan leve op til forventningerne. Der er endnu ikke fastsat en dato, men vi vil naturligvis som altid sende et nyhedsbrev ud, så snart vi kender mere til udgivelses datoen. Indtil det nye udkommer, kan du trygt give dig i kast med deres første udgivelse i serien, som byder på masser af underholdning.