Survivors of Hellapagos (DA/NO)

Overlev ødemarken sammen – eller forråd dine venner: Alt om brætspillet Survivors of Hellapagos (DA/NO)

Når mørket falder på over den golde øgruppe Hellapagos, er det ikke længere nok at samle vand og bygge både. Her handler det om at overleve menneskelig desperation, og det er netop den nerve, der gør det dansk-norske brætspil Survivors of Hellapagos til en af de mest intense kooperative – og samtidig forræderiske – spiloplevelser på hylden lige nu. Spillet balancerer på knivsæggen mellem fælles kamp mod elementerne og kyniske magtspil, hvor stemmer tælles, forsyninger forsvinder, og alliancer knuses lige så hurtigt, som stormskylen river palmerne op med rode.

Survivors of Hellapagos er designet til fire til tolv deltagere, der på omkring 20 minutter skal træffe beslutninger, der kan redde eller ødelægge hele flokken. Aldersgrænsen er sat til ti år og opefter, men det er de voksne, der oftest må sluge den bitre pille, når vandflasken pludselig er tom, og nogen må ofres for fællesskabet. Spilletidens korthed er på ingen måde udtryk for mangel på dybde; tværtimod føles hvert minut som en evighed, når regnen pisker ned, forrådene skifter hænder, og bådebyggeriet skrider frem i ryk og stød.

Komponenterne understreger den rå stemning. I æsken ligger 70 vandtætte eventkort med håndtegnede illustrationer af alt fra giftige frugter til flydende tømmerflåder, 60 træ- og plastikressourcer i form af vandflasker, madpakker og ammunition, samt 12 karakterkort, der hver især giver spillerne en lille, men afgørende evne – måske evnen til at fiske ekstra effektivt eller en pistol, der kan true sig til en større andel af aftensmaden. De fire store ø-kort danner spillebrættet, hvor spillerne flytter deres brikker rundt mellem stranden, junglen og bådebyggeriet, mens to specialterninger – en sort og en hvid – afgør, om jagten lykkes, eller om stormen river teltet væk. Alt sammen pakket i en kompakt, rejsevenlig æske, der sagtens kan være i rygsækken på vej til sommerhuset.

Det er dog mekanikken, der virkelig adskiller Survivors of Hellapagos fra andre overlevelsesspil. Hver runde starter med, at spillerne i fællesskab fordeler opgaver: nogen må samle vand, andre jage mad, mens resten hugger træ til bådet. Men ressourcerne er knappe, og når døgnets udfordringer er løst, skal der stemmes om, hvem der får lov at spise og drikke. Stemmerne vejer tungere end argumenterne, og pludselig står den stærke fisker alene med tre flasker vand, mens den syge læge må se til fra sidelinjen. Hvis flertallet beslutter, at nogen skal dø, ryger karakteren ud af spillet – bogstaveligt talt – og spilleren må trække en ny, hvis der stadig er nogen tilbage. Det skaber en dynamik, hvor tillid er en mangelvare, og hvor selv den mest uskyldige kommentar kan tolkes som et magtspil.

Et typisk spilforløb kan se sådan ud: Efter to runder har gruppen samlet nok træ til at påbegynde bådet, men vandet er ved at slippe op. Fiskerens evne til at fange ekstra mad gør ham populær, men da han nægter at dele, samler de andre sig i en alliance og stemmer ham ud. Nu mangler der pludselig en fisker, og stormen truer med at skylle halvdelen af ressourcerne på havet. I desperation sættes jagten ind på den sidste vandflaske, men pistolen er forsvundet sammen med fiskeren. Til sidst står fem spillere tilbage, bådet er halvfærdigt, og kun tre kan være med ombord. Stemmerne tælles, tårerne triller, og vinderne sejler mod horisonten, mens de forladte råber efter dem i natten.

Det er denne blanding af samarbejde og forræderi, der gør Survivors of Hellapagos til et brætspil, man taler om længe efter, æsken er lukket. Det er ikke nok at kende reglerne; man skal kende sine medspillere. Hvem tør stole på hvem, når vandet slipper op? Hvelger man at redde flokken eller sikre sin egen overlevelse? Og hvordan forklarer man bagefter, at det altså var nødvendigt at stemme bedstevennen ud?

For den danske og norske udgave er teksten oversat med sans for nordisk humor og kynisme, så når kortet “Regnvejr i tre dage” trækkes, lyder det som noget, der kunne være taget direkte fra en norsk krimi. Samtidig er reglerne strømlinet, så nye spillere er i gang på fem minutter, men med plads til avancerede strategier, hvis gruppen ønsker at dykke dybere. Det gør spillet lige velegnet til en kort aften med vennerne som til en længere spilaften, hvor gentagne runder afslører nye lag af intriger.

Søger du efter et brætspil, der kombinerer overlevelse, social deduktion og nordisk stemning, er Survivors of Hellapagos et oplagt valg. Det er kort nok til at få plads i en travl hverdag, men intenst nok til at skabe minder, der varer længe. Og når du næste gang hører nogen sige “vi skal bare samarbejde”, kan du trække på smilebåndet og huske aftenen, hvor samarbejdet endte med, at du sejlede væk og lod de andre i stikken.